Udstillinger

Det keramiske håndværk blomstrer, både hvad angår den keramiske kunst og det keramiske design. Det hylder vi på Keramikfestival. Mangfoldigheden af nuancer. Derfor spænder Keramikfestivals udstillinger også fra kunsthåndværket og hverdagsgenstandene til den danske og internationale kunsts innovative fortropper.

Gerda Østergaard

Til Keramikfestival har keramiker Gerda Østergaard indtaget Fællesgalleriet på Bruuns Hjørne, hvor hun blandt andet udstiller sine store krukker og fade. Naturen, havet og himlen er inspirationskilderne bag hendes værker, som afspejler landskabets farver og stemninger.

Gerda Østergaard har siden 1960’erne arbejdet med stentøj og porcelæn og har stået bag en lang række keramiske udsmykninger i det offentlige rum – både i Sorø, Slagelse og Holbæk – og sidste år her i Skælskør, hvor hun skabte 5 keramiske mosaikker på broen ved Norvejen i forbindelse med Keramikfestivals 10 års jubilæum.

Gerdas arbejde er inspireret af mellemøstlig ornamentik og præget af en særlig ro og præcision i både farvevalg og komposition. Hun bor og arbejder i Skælskør hvor hun er en del af Bruuns Hjørne. Gerda er også en del af Kunstnerlavet KIT.

Besøg Gerda i telt nr 10 ved kanalen.

Louise Lange

Louise Lange, født 1978, er 3. generations keramiker. Hun har i dag eget værksted i hjertet af Aalborg, hvorfra hun arbejder med sit personlige formsprog, hvor det sanselige, det funktionelle og det skulpturelle mødes i en rolig og poetisk helhed.

Som værkstedsuddannet keramiker har Louise gennem mange år udviklet sin egen tilgang til leret med stor respekt for håndværket og materialets muligheder.

Hendes arbejde spænder fra papirtyndt drejet porcelæn til gulvvaser i stentøj. Dekorationerne er ofte inspireret af naturens rytmer, bevægelser og farver.

I 2023 modtog hun Birgerprisen fra Dronninglund Kunstcenter, og i 2024 blev hun kåret til Årets Æreshåndværker ved SMVprisen for sin evne til at forene tradition, kvalitet og kreativ fornyelse.

Siden 2025 har Louise været formand for Danske Pottemagere af 1894, hvor hun arbejder for at styrke og udvikle dansk keramik med respekt for både tradition og samtid.

Læs mere om Louise her

Besøg Louise i telt nr 2 ved kanalen

Louise holder artist talk ved udstillingen kl. 13

Aarhus Kunstakademi

Skælskør Kunstforening har igen fornøjelsen af at byde velkommen til keramiklinjen fra Aarhus Kunstakademi.
Denne gang præsenteres seks keramikere i en fælles udstilling, hvor materialitet, fortælling, landskab, krop og teknologi undersøges gennem keramikkens mange udtryk.

Udstillingen spænder fra Alberte Julie Miltersen Paulsens undersøgelser af forholdet mellem indre og ydre, til Anja Marie Palms poetiske arbejde med porcelæn og sprogets fortællende lag. Janni Drejer arbejder med keramiske landskaber inspireret af geologi og arkitektur, mens Rikke Nørgaard Zachariasen undersøger hverdagsobjekter og deres sanselige og menneskelige betydning. Hos Tina Lynge kredser værkerne om forgængelighed, ritualer og historiske gravgenstande. I Vanda Zwicks porcelænsskulpturer mødes det biologiske og det teknologiske i refleksioner over menneske, maskine og fri vilje.

Janni Drejer holder artist talk i udstillingen kl. 15

Jørgen Sten Nielsen

Keramiker Jørgen Sten Nielsen skaber værker, hvor enkelhed, materialefornemmelse og formens poesi går op i en højere enhed.

Hans stentøj og porcelæn balancerer mellem det funktionelle og det skulpturelle – altid med en ro, der inviterer til fordybelse.

I KUNST & DESIGN Købmandsgaarden kan du opleve et udvalg af hans værker, der viser spændvidden i hans udtryk: fra stramme, harmoniske former til mere organiske eksperimenter. En hyldest til håndværk, nærvær og det langsomme blik.

Værkerne kan opleves hele juli og august.

Jørgen Sten Nielsen er tilstede i udstillingen kl. 14-16

Årets bord

Ane er 4. generation af keramikere, og i 23 år har hun lavet keramik med blanke overflader og smæk på farverne, særligt brugsting som tallerkner, kopper og kander.

Farver påvirker os alle både fysisk og psykologisk, og er med til at styre den måde, hvorpå vi lever vores liv – bevidst og ubevidst. Det er tydeligt at de farver der er betydningsfulde for Ane Schollert er blåt, grønt & pink i et uendeligt antal smukke nuancer. Ane bruger stentøjsler, som er meget hvidt i farven for at opnå de klare farver i glasuren, og hun arbejder bevidst med glasurens krakeleringer. Hvis genstanden er helt ny brændt, kan man endda opleve, at krakeleringerne udvikler sig yderligere, efter at man har fået det med sig hjem.

Se mere af Ane Schollerts arbejde her.

Besøg også Ane Schollert i telt 8 ved kanalen.

Marie Rosendahl Chemnitz 

Marie Rosendahl Chemnitz er både scenograf og keramiker, og er optaget af, hvordan historier kan fortælles gennem rum, materialer og objekter. Marie genfandt et nyt sprog i leret, hvor scenografens interesse for fortællinger fortsatte i en mere fri, håndgribelig og langsom proces. Værkerne indeholder historier om relationer, oplevelser, spørgsmål eller følelser – som de spirende lænker i detentionen på rådhuset i dag.

Marie Rosendahl Chemnitz afholder artisttalk i udstillingen kl 14

Se også Ninna Stryhns udstilling på rådhuset:
Ninna er optaget af både det taktile, overfladen, det visuelle samt farve og form i arbejdet med tekstil og keramik. Kombinationen af tekstilets blødhed og det brændte lers hårdhed, forstærkes af farvernes samspil i de matte og de blanke overflader.

I de gamle celler

Mod tre unge internationale kunstnere fra Guldagergaard, der viser deres arbejde nede i de gamle fængselsceller på Det Gamle Rådhus.

Oliver Lucas Harding – United Kingdom

Miguel Angel Bernal Torres – Colombia

Aleksander Kacper Glich – Poland

Læs mere om kunstnerne her

Lene Hansen & Nelly Gaskin

Keramiker Lene Hansen udstiller sine ikoniske store krukker, hvor hun med en særlig drejeteknik og glasering på mesterlig vis skaber sine unikke værker.

Keramiker Nelly Gaskin udstiller krukker, vaser og skulpturer, hvor hendes finurlige streg kendetegner både keramikken og dekorationerne. Udtrykket er altid lyst og legende, og næsehorn og høns optræder ofte side om side i et evigt venskab.

I husets store Fællesgalleri udstiller Gerda Østergård sine store krukker og fade inspireret af naturen, havet og himlen.

Og i den hyggelige baggård kan du til rolige rytmer fra Dagens Bluegrass-Husorkester nyde kaffe, kage og sandwich serveret på keramik fremstillet af husets keramikere.

Læs flere detaljer her

Kl. 13-16 LIVE musik med Dagens Bluegrass-Husorkester
Michael Borup (bas vocal), Jens Falck (violin,  guitar og vocal), Tommy Sloth (dobro-vocal)

Besøg Nelly og Lene i telt nr 3 ved kanalen.

Keramiske mosaikker

I anledning af Keramikfestivals 10 års jubilæum i 2025 skabte den lokale keramiker Gerda Østergaard et smukt og sanseligt kunstværk som en gave til Skælskør by. Værket består af i alt fem mosaikfriser med keramiske felter i mange former, farver og teknikker – der hver fortæller sin historie. Fra det rige dyre- og planteliv, til symboler og figurer, der kendetegner området omkring Skælskør. Friserne er en hyldest til både det keramiske håndværk og viser samtidig en stor kærlighed til byen. Læs mere om værket her.

Projektet var et samarbejde mellem Kunstnerlavet KIT og Guldagergaard – International Ceramic Research Center med midler doneret fra Holmene Holding og Bettina & John Christensen.
Én af mosaikkerne er doneret af publikum i 2025 – se regnskab for indsamlingen her

Besøg Claytopia

Særudstilling i parken på Guldagergaard: Vessels

Besøg Guldagergaards skønne, gamle kulturpark og dens keramiske samtidsskulpturer. Guldagergaard præsenterer i forbindelse med Claytopia udstillingen Vessels – en gruppeudstillingen med:
Andrés Anza (Mexico), Anders Børgesen (Danmark), Thiébaut Chagué (Frankrig), Christian Glahn (Danmark), Aeyoung Kim (Sydkorea), Jihyun Kim (Sydkorea), Anne Marie Laureys (Belgien), Peter Thomas Petersen & Kirsten Holm Nielsen (Danmark), Yuta Segawa & Miyu Kurihara (Japan), Saeri Seo (Sydkorea/UK).

Desuden udstiller de deltagende kunstnere i Guldagergaards Project Network 2025 I & II samt afgangselever fra Det Kongelige Akademis afdeling for keramik på Bornholm.

I den skønne designbutik kan der købes keramik fra værkstedets gemmer, samt brugskunst, unika og finurligheder.

Åbningstider: kl. 10-18
Gratis entré

Helene Fridan Pedersen

Spor fra fortid og følelser

Keramikken er formet af fortiden – og af følelser, der ikke gemmes væk.
Helene er optaget af de spor, vi mennesker efterlader os. Gamle kulturer – egyptere, etruskere, grækere og fossiler  – sætter deres aftryk i Helenes former og overflader. Hun undersøger, hvordan fortællinger og symboler stadig lever, når de bearbejdes af hænder. Inspiration kommer ikke kun fra antikken, men også fra en levende familiehistorie, for Helene er vokset op i en fiskerfamilie – og havet, saltet, nettene og ventetiden sætter sig som tavse lag i leret.

Værkerne er som en åben dagbog. Følelser og fortid er modelleret ind i hver en skål, figur og flade. De er ærlige, sanselige og rå – og de spørger altid: Hvem var her før mig? Og hvad sætter jeg selv i bevægelse?

Helene Fridan Pedersen arbejder under kunstnernavnet sofie-med-lårene.

Besøg Helene i telt 24 ved havnen.

Keramikmakkerne

I haven hos Keramikmakkerne er der ro og trivsel. Nyd det! Og gå på jagt efter smuk keramik mellem havens buske og træer…

Du kan også købe årets festivalkop og i butikken se det brede udvalg af brugsvenligt stentøj til daglig glæde.

Besøg også Keramikmakkerne i telt 34 på festivalområdet ved havnen.

Besøg hjemmesiden

Cecilie Dige fra Keramikmakkerne er en del af Kunstnerlavet KIT

Vandrede svende

I vinduerne i værkstedet på Skovvej 8, nær det gamle rådhus, viser Chr. Glahn i år et udvalg fra sin samling af europæiske traditionelle pottemagerfade.

Dekorationer og former viser, hvordan pottemagersvende ”gik på valsen” til fremmede lande og på værksteder dér udvekslede såvel æstetisk inspiration som tekniske kundskaber. Disse vandrende svende – ofte kaldet Navere, en forkortelse for Skandinaver – var omfattet af et strenget etisk kodeks, som sikrede, at de.var velkomne, hvor de kom frem. De forpligtede sig til at rejse i mindst tre år og én dag, før de måtte vende hjem.

Naverbevægelsen omfatter mange forskellige fag og har de senere år oplevet en renæssance, så det ikke er umuligt i dag at støde på grupper af navere i deres meget karakteristiske dragt.

Christian er en del af Kunstnerlavet KIT

Se Christians eget arbejde her

Læs om Christians udstilling på Guldagergaard her

Keramik i havens fortælling

Karen Gurli Larsens arbejde udspringer af fortællingen. Som billedkunstner er det sanselige og det poetiske hendes sprog, og keramikken er blevet en naturlig del af dette udtryk. Haven er både inspiration og medskaber. Her leves livet tæt på årstidernes skiften, på spiringen, blomstringen, forfaldet og døden. Det forgængelige og det evige kredsløb.

Rundt i haven og i lysthuset møder du små keramiske skulpturer – spor af fortællinger, øjeblikke af nærvær og refleksioner over livet. Måske finder du et glimt af noget genkendeligt? Måske vækker haven og værkerne en ny fortælling?

Karen vil være til stede i udstillingen og fortæller gerne besøgende om værkerne. Hendes værksted Atelier Baghuset er også åbent hele dagen, hvor der vises både keramik og grafik. Det er også muligt at købe koldt at drikke til en pause i den smukke have.

Karen er en del af Kunstnerlavet KIT