Praktisk information

ÅBNINGSTIDER:

Keramikfestival 2022 er åben fra kl. 10.00 – 18.00 onsdag den 13. juli.

ADRESSE:

Der er aktiviteter og særudstillinger over hele byen, men selve festivalpladsen er ved Vestergade 4 og ved Havnevej 8, 4230 Skælskør. Du kan få udleveret et program over Keramikfestival i infoteltet på Skælskør Havn på festivaldagen.

PARKERING:

Det er muligt at parkere flere steder i Skælskør by – men de gode pladser bliver hurtigt taget, så kom i god tid.

Der er blandt andet parkering ved Skælskør Hallen, Sorøvej 90, 4230 Skælskør, hvorfra der går gratis shuttlebus lige til Keramikfestivals centrum, havnen.

DANKORT/KONTANTER/MOBILEPAY:

Du kan hæve kontanter i hæveautomaterne på Algade (gågaden) til de udstillere som ikke tager mobilepay eller kort. Adresserne er:

  • Sparekassen Sjælland, Algade 18, 4230 Skælskør
  • Danske Bank, Algade 25, 4230 Skælskør

TOILET:

Der er toiletter på Svanetorvet (sidegade til Algade, gågaden) og i Det Røde Pakhus.

FIND VEJ TIL SKÆLSKØR:

Bil: Det er nemt at komme til Skælskør, hvis du er i bil. Kommer du fra København og omegn via motorvej E20, skal du tage afkørsel 40A og følge rute 259 og 265 til Skælskør. Kommer du fra Fyn og Jylland via E20, skal du tage afkørsel 41 og køre mod Skælskør. Du kan også planlægge din egen rejse på Google Maps.

Bus: Skal du med bussen til Skælskør, kan du hoppe på linje 470R fra Slagelse Station eller linje 460 fra Korsør St. Der kører også busser fra flere andre byer.