Rundt om i byen var der ved keramikfestival 2018 massere af udstillinger

 

Min yndlingskop
– udstil din egen yndlingskop! 

En udstilling med publikums yndlingskopper og fortællingen om hvorfor netop disse kopper er blevet yndlingskopper.

Nogle kopper i køkkenskabet eller hylden har bare en større plads i hjertet end andre og hvorfor er det lige sådan? Se de mange yndlingskopper og bliv klogere på koppens mangfoldighed.

Du kan aflevere koppen på Skælskør biblioteket i ugen op til keramikfestival, den 4. Juli – 11. Juli i den bemandede åbningstid eller på dagen mellem kl. 10.00 og 11.00. Så opbevarer biblioteket din yndlingskop sikkert indtil udstillingen er færdig og kan afhentes ved keramikfestivalens slutning 17.00 – kl. 18.00 og i dagene efter på biblioteket i den bemandede ånbningstid.

Lokation: Biblioteket
Vestergade 4, 4230 Skælskør

New nordic ceramics og story telling 

På det gamle rådhus i Skælskør kan man opleve skandinaviske kunststuderende udstille deres keramiske kunst. I fængselscellerne kan man opleve Story-telling fra USA og Australien.

Lokation: Det gamle Rådhus i Skælskør.

Keramisk klokkespil

På torvet foran byens gamle Rådhus kan man i år lytte til musikken fra keramiske skåle, hvis klingen blander sig med vandets brusen i det gamle Ramona springvand.

Lokation: Det gamle rådhus
Gammeltorv 13, 4230 Skælskør

 

 

 

Porcelænsudstilling

Oplev smukt porcelæn, der er lavet af de keramiske kunstnere: Katie Spragg (Storbritannien), Jo Victoria (Australien) og Risa Hricovsky (USA). Katie, Jo og Risa har boet på Guldagergaard den sidste måneds tid som artist-in-residence og arbejdet på deres kunst til udstillingen.

Udstillingen vil vise kunst på meget højt niveau, og den er en del af et porcelæns symposium, der har kørt i maj/juni på Guldagergaard. Hverken Risa, Katie eller Jo har mødt hinanden før deres møde på Guldagergaard. Alle tre kunstnere benytter hovedsageligt porcelæns i deres kunst, men på forskellige måder, dog med temaer, der overlapper hinanden, såsom naturen, og denne sammenhæng vil man også kunne opleve i udstillingen. Udstillingen er et godt eksempel på forskelligheden i porcelæn.

Lokation: Guldagergaard.

Urneudstilling og workshop

En urne er ikke nødvendigvis blottet for liv. En urne har sjæl og rummer på en sælsom måde en fortælling og vidner om det lille mysterie, et levet menneskeliv udgør.

Det er den slags erindringsobjekter, keramikeren Lene Hansens hånddrejede urner bliver til. Lene har til udstillingen stillet urner til rådighed for publikum at dekorere.

En lejlighed til at give sine refleksioner over liv og død kreativ form – Du inviteres til at prøve dig frem med denne utraditionelle opgave i Menighedshuset på Skovvej.

Lokation: Menigshuset, skovvej.

Skotøjsæskeudstilling 

The Shoe Box Show er 40 keramiske værker alle i et format som passer i en skotøjsæske. I anledningen af Guldagergaards direktør Mette Blum Marchers 40 års fødselsdag bad hun 40 udvalgte kunstnere om at deltage.

Alle de 40 inviterede kunstnere har alle været på et kortere eller længere ophold på Guldagergaard, og har hver især på deres måde sat sig aftryk på både hos Mette og på Guldagergaard.

De 40 inviterede kunstnere arbejder alle figurativt hvilket afspejles i de små værker.

Lokation: Guldagergaard.

Bord dæk dig
– bliv inspireret til bordækning med keramik

At dække et smukt bord er en kunst i sig selv. Bliv inspireret til din egen borddækning og oplev et bord dækket med keramik fra forskellige udstillere. Se det smukke samspil mellem forskellige udtryk, farver og strukturer når keramikken bliver matchet på kryds og tværs.

Lokation: Bibliotekets 1. sal
Vestergade 4, 4230 Skælskør

 

 

Playful/legesyg
– international udstilling 

Lokation: Sparekassen
Algade 18, 4230 Skælskør

 

Kunst på kulturkajen
– og workshop 

  • Unge fra Designskolen på Bornholm

Keramikfestivalen byder i år også velkommen til unge keramikstuderende fra Designskolen på Bornholm, der udstiller deres værker – bl.a. et værk, som besøgende kan interagere med og skabe deres egne udtryk og små skulpturelle værker. Værket er skabt i samarbejde med en nyuddannet glaskunstner, der udstiller i samme anledning.

  • Processorienteret keramik

I det tredje af de små huse arbejder kunstneren Christina Reenberg med en procesorienteret keramisk installation hen over dagen.

Lokation: De røde huse på havnen
Havnevej 6, 4230 Skælskør

Street of fame 

Fem professionelle og anerkendte kunstnere er blevet bedt om hver at udfærdige to store brosten til byens hovedgade. Tanken er, at der hvert år udpeges fem nye kunstnere til at udforme sten til hovedgaden – der således fremover bliver Skælskørs STREET OF FAME.

Lokation: Købmandsgården
Algade 11, 4230 Skælskør

Bolværksmatroser og pingviner 

Birgit Lendag udstiller søstærke keramiske figurer på en af havnens private bådebroer.

Lokation: Kajgade midterste bro

Udstilling i privat have 

Keramikerne Birgit Lendal og Jane Klostergaard der også deltager som udstillere på markedet, udstiller større værker i private rammer i Karen Gurlis smukke have.

Lokation: Karen Gurli
Skovvej 5, 4230 Skælskør

Keramiske stole 

Keramikeren Martin Nybo udstiller keramiske skamler der kan være både funktionelle og dekorative skulpturer i haven eller på terrassen. 

Lokation: Foran biblioteket
Vestergade 4, 4230 Skælskør