Alle praktiske informationer om Keramikfestival

Kom med til Keramikfestivalen 2019 som finder sted over hele Skælskør by den 10. juli fra kl. 11.00-18.00. Festivalen er gratis. Både besøg på marked og særudstillinger. Alle er velkomne; store som små.

Godt at vide – 5 hurtige

Adresse: Der er aktiviteter og særudstillinger over hele byen, men selve festivalpladsen er på Vestergade 4, 4230 Skælskør. Der er udstillinger og aktiviteter i hele byen, du kan finde de enkelte adresser HER . Du kan desuden få udleveret et katalog over festivalen i infoteltet på Skælskør Havn, når festivalen åbner.

Parkering: Det er muligt at parkere flere steder i Skælskør by, og vi har markeret de største parkeringspladser på festivalkortet – men de gode pladser bliver hurtigt taget, så kom i god tid.

Der er blandt andet parkering ved Guldagergaard på Heilmannsvej 31A samt ved Skælskør Hallen hvorfra der begge steder går gratis shuttlebus. Derudover kan man parkere på Havnevej, Skælskør Havn samt ved Postgaarden på Strandgade. Få overblik over shuttlebussernes ruter her og her.

Åbningstider og entré: Festivalen er åben fra kl. 11.00 – 18.00 den 10. juli 2019 og der er GRATIS indgang

Dankort/kontanter/mobilepay: Du kan hæve kontanter i hæveautomaterne på Algade (gågaden) til de udstillere som ikke tager mobilepay. Adresserne er:

  • Sydbank, Algade 9, 4230 Skælskør
  • Sparekassen Sjælland, Algade 18, 4230 Skælskør
  • Danske Bank, Algade 25, 4230 Skælskør

Toilet: Der er toiletter på Svanetorvet (sidegade til Algade, gågaden) og på Lystbådehavnen.

Her finder du et kort over Keramikfestival med festivalens udstillinger, workshops og happenings. 

Rundt om i byen kan man finde skægstationer med keramiske skæg hvor der er rig mulighed for at få taget et billede eller to. Vil man dekorere chaussesten skal man finde workshopteltet på festivalpladsen.

Festivalpladsen er generelt indrettet, så den tager hensyn til gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er dog visse særudstillinger, som kan være svære at tilgå som kørestolsbruger, det gælder eksempelvis for Guldagergaards Galleri Æblehuset samt på Latinskolen. Vi opfordrer til, at man forhører sig i Infoteltet ved Skælskør Bibliotek på Vestergade 4.

Bil: Det er nemt at komme til Skælskør, hvis du er i bil. Kommer du fra København og omegn via motorvej E20, skal du tage afkørsel 40A og følge rute 259 og 265 til Skælskør. Kommer du fra Fyn og Jylland via E20, skal du tage afkørsel 41 og køre mod Skælskør. Du kan også planlægge din egen rejse på Google Maps.

Bus: Skal du med bussen til Skælskør, kan du hoppe på linje 470R fra Slagelse Station eller linje 460 fra Korsør St. Der kører også busser fra flere andre byer.